fredag, april 13, 2007

Ups - jeg gjorde det igen!

I min nye bog "Romantisk countrystrik" er der en stola, som kaldes "Maude".Maude" er strikket på pinde nr. 5 i dobbelt kidmohair. Og hvordan er det nu lige jeg har det med mohair.....? Synes det er vildt flot, men hader at strikke med det. Men da jeg skulle til Fredericia og tøsehygge til strik-in i Pakhuset i går, og vejen forinden skulle ligges forbi LUND+LUND så er resultatet nu at jeg har 4 mørkebrunt mohair liggende - klar til "MAUDE".

Mønsteret går over 24 pinde og der er mønster på både ret og vrangside, så det bliver IKKE fjernsyns/hygge/snakke strikketøj. Det bliver det strikketøj, som skal tages frem, når man er alene hjemme, den gode cd er på og kaffen er varm i koppen. Jeg er ret vild med stolaen og jeg vil snart igang. Der er bare lige 30-40 cm bølger der lige skal hækles og være klar til den hvide havebænk, som bogen er fotograferet på.

Den hvide havebænk er egentlig slet ikke så hvid mere. Den er skallet godt og grundigt af. Trænger til maling vil mange sige, men jeg synes bare den er ved at være som den skal.... Lige sådan med vores teaktræs havebord. Købte det sidste år - det har stået ude i vinter. Jeg har lige været ude med en spand vand tilført en god stor skvæt rodalon. Bordet fik en tur med svamp og børste. Haveslangen blev fundet frem og så fik bordet et brusebad. Nu står det og er ved at tørre. Det er fint lysegråt og jeg elsker teaktræ der ser sådan ud, men det gør manden desværre ikke! Så der skal kæmpes for at få lov til at beholde det grå. Der skal næsten holdes vagt. Sidste år gav han min haveliggestol olie, mens jeg var ude at cykle. Det knurrede jeg af i nogen uger.............. Han gør det ikke i år! Men havebordet er jeg bange for, at der skal holdes alvorligt øje med.

Ellers kan jeg fortælle at det var en hyggelig dag/aften i Fredericia igår. Var jo først på kig hos LUND+LUND. Der så jeg den nye børnestrikkebog som Anette Danielsen står bag: "Hønsefødder og gulerødder". RIGTIG lækker bog - så lækker, at den er på vej til matriklen......Aftensmaden kom til at bestå af en kæmpe dürumrulle og bagefter begav vi os til pakhuset for at strikke. Fik strikket lidt på Mettes rib. Der blev snakket og drukket kaffe. Der var underholdning af 4 gutter, som spillede musik - det var rigtig hyggeligt. Fik også strikket lidt på Mettes rib i ventesalen på Fredericia banegård, så nu er jeg snart ved ærmegabet på ryggen....
Lige et billede af vores nye beboer. Egentlig vel en påsketing, men jeg synes den er så tilpas grim og sjov, at den får lov at være fremme ude på terrassen lidt endnu. Sig goddag til Oskar...

Ellers ser det jo ud til at vejret bliver forrygende her i weekenden - her er ikke de store planer, så jeg ser frem til at kunne gøre hvad jeg har lyst til.........

Der er handlet - køleskabet er fyldt op til randen. Vasketøjet hænger på snoren - om lidt er havemøblerne tørre, så weekenden kan bare komme an.

9 kommentarer:

  1. Maude har jeg også kigget på, men også overvejet at strikke i noget andet end mohair, det kunne også blive flot i et mere "stramt" garn.

    Hønsefødder og Gulerødder, er det bare en man må eje?
    Jeg har jo ikke selv børn i den størrelse, men naboens kunne vel få en lille sag derfra ;-)

    Jeg vil gi' dig helt ret med havemøblerne, nul olie, det er en dødssynd, teaken indeholder jo naturligt olie, så ham manden der, han kan bare nære sig med sin oliepensel!

    HA' en dejlig weekend, Jane!
    p.s. jeg har forresten være i Flora Fristelser i dag, du skulle ha været med...

    SvarSlet
  2. Hej Anne.

    Jeg vil helt klart sige, at "Hønsefødder og gulerødder" er en MÅ EJE uanset om man har børn i den alder eller ej!

    Bliver altså snart nødt til at komme forbi den der Floras fristelser..... Hvordan var det nu...havde du kaffe på kanden, hvis min vej kom forbi. Kunne jo proppe Hønsefødder og gulerødder i tasken, så der kunne smugkigges :-)

    SvarSlet
  3. Du kommer bare, Jane, jeg smaler dig op ved toget, og så skal jeg vise dig alt, hvad der er værd at se.
    Og kaffe - der er litervis, hvis det er det du trænger til :-)

    SvarSlet
  4. maude mønstret er lidt drilsk i starten men pludselig er det ikke noget problem. jeg strikkede et tørklæde i samme mønster i vinters og det er vildt flot. god fornøjelse

    SvarSlet
  5. Anne, jeg arbejder seriøst på at finde en fredag, hvor det kan passe. :-)

    Dorthe, tak for info, jeg glæder mig til at komme igang - for flot er det virkelig. :-)

    SvarSlet
  6. Håber du har haft en god weekend indtil nu, og ha en god dag

    SvarSlet
  7. Anonym9:28 PM

    Næ hov, tilpas grim og sjov og Oskar hører ikke sammen i samme sætning! Den ligner bestemt en Valdemar.
    kh Linda

    SvarSlet
  8. Okay Linda, for din skyld er han hermed blevet til en Valdemar.. *S*

    SvarSlet
  9. Anonym12:06 PM

    Hej Jane,

    Spændende at læse lidt om dig. Jeg har selv prøvet at strikke mønsteret til Maude stolaen.

    Er ikke vild med mohair, men overvejer at lave det i en angora blanding fra Sommerfuglen.dk.

    Du har ret i, at det er et strikketøj man har fremme, når man er alene. Det kræver lidt koncentration.

    Hav en god da.

    :0)) Birgitte

    SvarSlet